GenereltInspirationMotionSundhed

6 gange om dagen du kan snige nogle styrketræningsøvelser ind på programmet

Det kan være svært at nå at få presset en time i fitnesscenteret ind i hverdagen, og lad os være ærlige, træning er ikke det vigtigste i livet for de fleste. Dog behøver en travl hverdag ikke at betyde, at balderne skal drage mod syd, eller at mormorarmene skal vise sig i spejlet. Så hvis du lige som så mange andre har en travl hverdag, hvor det kan knibe med at nå træningen, så tag lige et kig på disse råd til 6 tidspunkter, hvor du kan udnytte at du har et stille øjeblik.

  • Når du børster tænder. Tandbørstning har aldrig været det mest inspirerende, men det skal jo gøres. Når du alligevel står og keder dig, så træn da dine lægge! Alt du skal gøre er skiftevis at stille dig på tær og sænke dig igen, du burde hurtigt kunne mærke syren i læggene, (det er en rigtig burner!)
  • Når du går tur (evt. med hunden). Når du alligevel er ude at gå, så kan du lige så godt tage den skridtet længere, lav lunges! En lunge er et langt skridt, hvor dine ben kommer helt ned i en vinkel på 90 grader. Denne øvelse er specielt god for din lårmuskel. Så selvom man ser lidt tosset ud, så er det arbejdet værd når du ser resultaterne.
  • Når du laver mad. Madlavning indebærer tit at man skærer og hakker, og med lidt koncentration og motorikken i orden, kan dette faktisk føre til en rigtig god og effektiv øvelse – squats. Når du squatter skal du stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne, og derefter sænke dig i benene til en vinkel på 90 grader. I denne øvelse er det vigtigt at fokusere på at ”få numsen i vaskemaskinen”, altså skal du ned i en hård og dyp vinkel, før den rigtig giver noget. Jeg advarer jer – Denne øvelse giver ømme og stramme baller!
  • Endnu en øvelse i køkkenet. Nå du venter på at suppen kommer i kog, kan du tage nogle armstrækkere op ad køkkenbordet. Sæt hænderne på kanten af køkkenbordet med en skulderafstand, og stræk og bøj så armene. Hvis du er hardcore til armstrækkere, vil denne øvelse formentligt være for let for dig, og så er det jo bare at udføre den ægte vare på gulvet som en ægte militærmand.
  • Når du alligevel sidder i sofaen. Sofatid er noget alle fortjener i en presset hverdag, men tænk dig at kunne gøre det med en tilfreds følelse! Sæt dig ud på kanten af sofaen, placer dine hænderne ved siden af dig, og sænk dig langsomt i armene, til du næsten rører gulvet, stræk så armene igen og øvelsen. Denne øvelse giver tonede og flotte arme, fristende ikke?
  • Endnu en øvelse du kan lave i sofaen. Når nu du alligevel er i gang, er endnu en øvelse jo let gjort. Sid i sofaen på dit haleben og placer armene bag dig, (eller støt slet ikke med armene hvis du er hardcore!) og træk knæene op til maven, og stræk benene igen. Denne øvelse niver godt i maven, men den er besværet værd.
Cathrine Kaaber
Mit navn er Cathrine Kaaber Sørensen og jeg er 18 år gammel. Til daglig studerer jeg på stx i 3g, og det betyder at jeg tit har travlt med skole og lektier, og derfor godt kender til en travl hverdag. Når jeg ikke sidder med hovedet i bøgerne eller er til undervisning, går jeg meget op i mad, sport og sundhed. Jeg dyrker selv motions svømning, zumba og styrketræning. Ligesom alle andre har jeg mine udfordringer, og lige nu kæmper jeg med anoreksi og leddegigt. Følg med hvis du vil se min skæve verden, og læse lidt om mine tips og tricks til en hverdag med mad- og træningsglæde!

Skriv et svar