GenereltInspirationSundhedVegetar

Food Guide Vienna

Sunde spisesteder Wien
369Visninger

img_0844-2

5 spisesteder du skal besøge på din tur til Vienna

img_0845

Simply Raw Bakery

Valget var allerede truffet hjemmefra. Jeg havde nemlig hørt om denne lækre café. Da vi ikke rigtig havde fået noget ordentlig mad dagen forinden, var det vigtigt for os at starte morgenen ud med et næringsrig morgenmåltid. Jeg havde lyst til alt på deres enormt inspirerende menukort – når man lige pludselig kan tåle det hele bliver valget oftest svært.

Jeg valgte en acai bowl med en masse lækre toppings, samt en juice med rødbede, gulerod og ingefær. Min veninde fik en lækker avocadomad med grønt samt en juice. Jeg kan klart anbefale stedet, maden er super lækker og frisk. Du kan også prøve en af deres indbydende kager, der er virkelig mange forskellige raw kager der er lavet på blandt andet banan, nødder og dadler. Indretningen er meget feminin og romantisk. Besøg din nye yndlings raw café her:

Drahtgasse 2, 1010 Wien, Østrig – http://www.simplyrawbakery.at/

img_0864

img_1108

Blueorange Coffee & Bagel

Er du til lækker gluten, laktosefri, økologisk og ikke mindst vegansk mad, så skal du prøve Blueorange, der er kendt for sin veganske og økologiske café der ligger i hjertet af Vienna. Hele restauranten oser af sundhed, her kan du få god morgenmad, frokost og en masse forskellige juices og shakes.

Vi besøgte Blueorange, hvor vi fik en vegansk brunch menu med juice, kaffe og hertil en bagel med forskellige hummus, ost og grøntsager. Alt i alt et super godt måltid med masser af grønt til. Besøg Blueorange Coffe & Bagel her:

Alserbachstraße 1, 1090 Wien, Østrig – http://www.blueorange.co.at/

img_0839

img_1464

Palmenhaus – Cafe Brasserie Bar

Nok det hyggeligste sted i Vienna. Vi gik langs de smukkeste drivhuse og pludselig dukkede den smukkeste oase op. Her har man valgt at ligge en super hyggelig café inde i midten af de gamle drivhuse, så man på den måde sidder omgivet af smukke palmer og en masse grønt. Simpelthen så hyggeligt og virkelig noget af en oplevelse. Stemningen er i top og placeringen er så smuk og romantisk, at man får lyst til at sidde der i mange timer.

Jeg fik den lækreste salat med laks til frokost, og min veninde fik en lækker salat med gedeost. Hvis muligheden byder sig, skal du helt klart lægge vejen forbi her:

Burggarten 1, 1010 Wien, Østrig  – http://www.palmenhaus.at/

img_1479

img_1135

Lilette´s

Du kender jo helt sikkert Joe and the Juice herhjemme, men hvis du sætter pris på en lidt lækker juice der er kredset om – skal du helt klart tage et smut forbi Lilette´s, en juice og mad café med masser af lækre muligheder for sund og nærende mad. Stemningen er i top, og personalet er super søde.

Du vil kunne finde den på den smukkeste shopping gade i Vienna – den er virkelig værd at tage et smut forbi. Jeg vil helt klart anbefale deres acai bowl der er toppet med en masse lækker frugt, kokos og chiafrø. Jeg siger jer, den smager godt. Tag et smut forbi her: 

Tuchlauben 19, 1010 Wien, Østrig – http://www.lilettes.com/

img_1068

img_1094

Café Central

Hvis du vil besøge et sted der virkelig er smukt, ned til mindste detalje, skal du ligge vejen forbi Café Central. Vi nåede heldigvis forbi denne smukke café, som ligger lige i hjertet af centrum i Vienna.

Det var en café der bød på alt for dejlig mad samt den hyggeligste stemning. Caféen var godt besøgt af turister og de sædvanlige stamgæster. Jeg havde fået anbefalet deres kaffe af en veninde, og den skulle selvfølelig prøves. Her fik jeg en lækker salat med laks og et glas hvidvin. Min veninde fik den lækreste græskarsuppe samt en klassisk salat med grønt.

Der er et stort udvalg af lækker frokost, aftenretter samt kage. Så er du i Vienna så tøv ikke med at prøve Café Central:

Herrengasse 14, 1010 Wien, Østrig – https://www.cafecentral.wien/

Joyce Erica Hansen
Joyce Erica er 25 år og bosat i København. Med stor interesse for sund mad kan Joyce godt lide, at besøge nye sunde madsteder i København med sine veninder og kæreste, hvilket også kommer til udtryk af hendes Instagram profil @02jecph som er fyldt med flotte billeder. Joyce arbejder til dagligt som indretningskonsulent og er også vild med at rejse og opleve andre kulturer.

Skriv et svar