I nogle af mine blogindlæg vil jeg skrive lidt om mit personlige liv i forhold til sundhed, samt nogle af mine holdninger omkring sundhed. Jeg er overbevist om, at langt de fleste ønsker at kunne sige, at de er sunde. Jeg oplever dog at vi lytter for meget til hinanden især på de sociale medier, når det kommer til sundhed, og det kan der komme nogle meget dårlige ting ud af. Som tidligere nævnt kæmper jeg med anoreksi, en sygdom jeg er meget flov over, men som jeg heller ikke vil skjule, fordi jeg syntes det er vigtigt at vi tør sige at det er en realitet, og at man skal vide at man ikke er alene om det. Medierne er ifølge mig rigtig gode, lige indtil de ikke er det mere. Jeg var på et tidspunkt overbevist om at jeg levede sundt, fordi jeg kunne spise meget kalorie fattigt, og jeg kunne se at der var andre, på for eksempel instagram, der gjorde det samme. Problemet med at vi viser billeder på instagram er bare, at folk ikke ser hvad man spiser på én hel dag, nok kan man skrive at to gulerødder svarer til et mellemmåltid, men måske er virkeligheden bare den at der lige efter billedet bliver taget, så konsumerer man en Snickers, og derved giver vi et forkert indtryk af hvordan vi faktisk lever. Jeg brugte før instagram som inspiration til hvordan jeg kunne leve sundere, (i virkeligheden mere kaloriefattigt) men jeg kom kun til at leve mere usundt. Når jeg ser at nogle bloggere spiser 30g havregryn til morgenmad, og derefter går op og træner to timers hård styrketræning, så bliver jeg ked af det. Først og fremmest føler jeg så selv at jeg spiser for meget, men min sunde fornuft siger mig at disse mennesker meget tit må opleve at gå sukkerkolde, eller må have et meget lavt energiniveau. Jeg vil være ærlig, lige nu består min morgenmad af 2dl. havregryn med en spsk. Nutella og en kop the, det kan i tro man bliver mæt af, og det skal lige siges, at dette ikke kan betegnes som en usund morgenmad selvom der er mange kulhydrater i havregryn og meget fedt i Nutella. For mig er sundhed at man kan være mæt, tilfreds og give sin krop det den har brug for. Ved at sulte sig selv, som jeg blev rigtig god til, endte det faktisk med at gå ud over mit hjerte. Når man ikke spiser nok, og man træner samtidig, så tærer man på sine muskler, og disse muskler er i høj grad også fra organerne. Så ikke nok med man er sulten, ikke har energi eller ikke kan koncentrere sig, så tærer man også på sine muskler, og modarbejde hvad man ønsker. Jeg ville være tynd og have muskler, men endte bare med et svagt hjerte og uden muskler overhoved. Jeg syntes det er helt fair, at man spiser efter strenge diæter og gerne vil tabe sig, men det er også vigtigt at folk ved at man ikke behøver at spise sådan. Nutella hver dag kan sagtens være en del af en sund livsstil, en corny bar har gode fedtstoffer, og kage kan man i de rette mængder godt tabe sig af, det handler om balance. Kroppen ved tit bedst, og i mit forløb hvor jeg skal tage på, har jeg oplevet at ved at spise Nutella, så er min vægt gået op i muskler, ja du læste rigtig, muskler! Kroppen fordeler kiloene der hvor der er mest brug for dem, så hvis det er muskler om organerne du mangler, så sørger kroppen for det. Jeg er i hvert fald selv blevet opmærksom på, at jeg skal lade værre med at blive for påvirket af hvad andre skriver eller andres billeder. Man skal spise som man har lyst til og efter sin egen sunde fornuft, det tror jeg er sundhed.