Sådan passer du bedst på dit underliv
Dette indhold er sponsoreret
Mange kvinder oplever gennem deres liv at have problemer med deres underliv. Der kan være forskellige årsager til, at man oplever gener i underlivet, og det er ikke altid selvforskyldt.
Der er dog en række forholdsregler, man kan tage, for at undgå infektioner og andre ubehagelige tilstande i underlivet.
Undgå skrappe produkter
Som kvinde kan man opleve, at underlivet har en speciel lugt. Det kan være kilde til bekymring, men i de fleste tilfælde er det blot en naturlig lugt. Underlivet skal ikke dufte af roser og jordbær, men det skal selvfølgelig heller ikke lugte dårligt. Det kan være vanskeligt at vurdere, om lugten er naturlig, eller om der er noget galt. Man kan med fordel søge professionel hjælp, hvis man er i tvivl.
Hvis man ikke er vild med lugten fra underlivet, kan man blive fristet til at vaske med en masse sæbe og duftende produkter. Dette er dog ikke godt for underlivet. Det er vigtigt at holde området rent, men det er helt fint blot at vaske med vand. Hvis man gerne vil bruge sæbe, kan man bruge en meget mild sæbe lavet til formålet. Parfume og andre skrappe produkter hører ikke til omkring underlivet.
Vælg det rigtige tøj
Det tøj vi går i kan have en betydning for underlivets sundhed. Der er brug for at huden kan ånde, og det kan den bedst, hvis man bruger undertøj lavet af bomuld eller andet åndbart materiale.
Det kan også være en fordel at gå i løstsiddende tøj en gang imellem, så man ikke går med stramme bukser hver dag. Dette er nemlig også med til at forhindre luft til underlivet.
Problemer med underlivet
Hvis man oplever, at man har problemer med underlivet, kan det være en god ide at søge hjælp ved en gynækolog. Her får man undersøgt underlivet, og en professionel kan vurdere, om der er noget galt, som kræver behandling.
På Roskilde Privathospital kan man få foretaget forskellige gynækologiske undersøgelser. På den måde kan man komme af med eventuelle gener fra underlivet.
Selvom man ikke oplever nogle problemer med underlivet, kan det være en god ide at få foretaget en gynækologisk undersøgelse i ny og næ. Der kan nemlig også være problemer, som man ikke selv kan mærke. En læge kan opdage ting, som man ikke selv ville have lagt mærke til. Det kan eksempelvis være med til at forebygge, at kønssygdomme gør skade.