GenereltSuperfood

5 superfoods, du skal kende til

superfood du skal kende til

Er du interesseret i sundhed, velvære og helse? Så er du med garanti stødt på begrebet ”superfood”. Det er ganske enkelt madvarer, som er særligt sunde, og som du derfor med fordel kan indarbejde i din kost. Her får du en gennemgang af fem af de mange superfoods, der er at vælge imellem.

Mandler

Der er et helt hav af gode grunde til at spise mandler, og en håndfuld af denne superfood dagligt vil med garanti gøre underværker for din krop. Det gælder blandt andet, at mandler indeholder masser af gode fedtstoffer. De er med til at holde din hud sund og smidig. Derudover indeholder de stoffer, som sikrer en god fordøjelse, og de indeholder ligeledes meget E-vitamin. Mandelolie kan desuden med fordel bruges direkte på huden i stedet for bodylotion.

Oliven

Oliven kan være med til at nedsætte risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. De nedsætter nemlig kolesteroltallet, og det er der mange, der har godt af. Derudover indeholder også oliven masser af E-vitamin, og dét er med til at holde dig ungdommelig. Samtidig er der polyfenoler i oliven, og de er ligeledes med til at sørge for, at din krop holder sig ung og frisk. Du kan altså roligt benytte lækker oliven i din madlavning eller som dressing.

Blåbær

Bær er generelt utroligt sunde. Fyr derfor endelig op for en skål lækre, friske bær, når den lille sult melder sig. Blåbær er generelt kendt for at være virkelige gode for øjnene, og derudover indeholder de et væld af vitaminer. Da de indeholder et minimum af kalorier, kan du roligt spise løs af dem. Det vil din krop med garanti takke dig for – og dine smagsløg lige så.

Acai

Acai er endnu et bær, der må klassificeres som en vaskeægte superfood. Dette bær kan virke opkvikkende, og derudover indeholder det et væld af antioxidanter. Det kan generelt være med til at styrke dit immunforsvar at spise acaibær. Bærret indeholder desuden mange gode fedtstoffer, så spis endelig løs. Du kan læse meget mere om acaibærret og dets egenskaber i artiklen fra Kosttilskudguiden, som stiller skarpt på acaibærret.

Citroner

Ligesom de fleste andre citrusfrugter gælder det, at citroner indeholder en stor mængde af C-vitamin. Det gælder både det inderste af citronen og citronskallen. Derudover indeholder de bioflavonider, og sammen med C-vitaminen kan disse være med til at sikre dig sunde og elastiske blodårer. Skallen indeholder desuden limol, som er umådeligt sundt. For at du kan nyde godt af dette, skal du naturligvis gerne vælge økologiske citroner. Ellers får du en masse sprøjtemidler indenbords, og det har du sandsynligvis ingen interesse i.

Helsebloggen
ForfatterHelsebloggen
Helsebloggen skriver om alt hvad der bevæger sig indenfor sundhed og helse trends. Få gode råd og inspiration til at leve en sund hverdag.

Skriv et svar