GenereltInspirationOpskrifterSundhed

Gør din is sundere

Det er sommer, og dertil hører is. Hvis man gerne vil passe lidt på vægten, eller bare holde igen på de søde og fedtede sager, er is dog ikke det bedste, men der er naturligvis nogle løsninger på dette problem.

  • banan is: Halver nogle bananer på den korte led, og stik en ispind i enden på hver af halvdelene. Smelt noget chokolade (gerne mørk chokolade), og dyp bananerne i det. Imens chokoladen stadig er våd, kan du rulle bananerne i nødder, frysetørrede bær eller hvilken topping du godt kan lide. Læg bananerne i fryseren og nyd dem frosne.
  • Nicecream: Jeg har altid bananer i skiver, frugt og bær i fryseren så jeg kan lave lækre smoothies, men også så jeg kan lave noget lækker is. Det eneste jeg gør, er at blende frugten. Hvis man gerne vil have en mere cremet konsistens på isen, kan man blende lidt græsk yoghurt eller skyr med. Især bananerne får den mest lækre konsistens når de blendes. Du kan blande andre frugter i isen, komme bodylab zero topping på toppen, eller blende kakaopulver i, for at gøre isen ekstra lækker, og mere spændende.
  • Frys din smoothie: Hvis du har noget smoothie til overs, så frys det ned og brug det som en lækker kold snack til de varme dage, eller når lysten melder sig. I mange butikker kan man købe isforme, og heri hælder du bare din smoothie, fryser den, og nyder den når den er lækker og frossen.
  • Frossen frugt: Frys dine bær, druer eller vandmelon og spis det som det er. Frugten får en lækker crunch når den er helt frossen, og det kan tage istrangen på en tilfredsstillende måde.
  • Den lette løsning: Der findes en masse lækre alternativer til is på markedet nu. Du kan få yoggi frozzen yoghurt, easis frozzen skyr og ispinde, Wauw icecream og listen fortsætter i en uendelighed. Så hvis du gerne vil have is, og det skal gå hurtigt og være lidt sundere, så er der en masse muligheder der kan komme dig til hjælp.
  • Nyd en is! Det er jo sommer: Jeg mener stadig at der skal være plads til noget godt, også i hverdagen. At holde sig fra alt det man godt kan lide, og slet ikke at forkæle sig selv med den ægte vare en gang i mellem, mener jeg ikke er sundt, og det er da bestemt ikke sjovt. Nyd en is en gang i mellem, og husk at et ”usundt” måltid ikke gør dig usund, og et ”sundt” måltid ikke gør dig sund, man skal finde en balance.
Cathrine Kaaber
Mit navn er Cathrine Kaaber Sørensen og jeg er 18 år gammel. Til daglig studerer jeg på stx i 3g, og det betyder at jeg tit har travlt med skole og lektier, og derfor godt kender til en travl hverdag. Når jeg ikke sidder med hovedet i bøgerne eller er til undervisning, går jeg meget op i mad, sport og sundhed. Jeg dyrker selv motions svømning, zumba og styrketræning. Ligesom alle andre har jeg mine udfordringer, og lige nu kæmper jeg med anoreksi og leddegigt. Følg med hvis du vil se min skæve verden, og læse lidt om mine tips og tricks til en hverdag med mad- og træningsglæde!

Skriv et svar