Natur Tørst – Danmarks første 100% konceptbaserede Superfood cafe
Natur Tørst – Danmarks første 100% konceptbaserede Superfood cafe
Har du hørt om den nye superfood café på Amager ved navn Natur Tørst? Cafeen åbnede den 22. maj i år og jeg var forbi forleden og snakke med de to iværksætter, Jonas og Marco. Efter tre år med tanken om at åbne en superfood cafe i Danmark, er de endelig åbnet centralt på Amager.
Jonas har rejst rundt i Australien med sin kæreste for at finde inspiration til konceptet, samt finde ud af hvad kroppen har brug for af superfood. Interessen stammer fra drengenes træning og studiet som kostvejleder med fokus på sundhed og velvære. De er begge certificeret kostvejledere og ønsker at leve et liv med energi og overskud.
Hvordan får man superfood til Danmark så det ikke kun er til at finde på nettet? Det har de to drenge knoklet med for at få deres drøm til at gå i opfyldelse. Alt i cafeen, ned til mindste detalje af indretningen, er noget de begge har fundet på og de har virkelig knoklet for at få det som de har ønsket. Selve indretningen i cafeen er super smuk og inspirerende. Den oser af sundhed og det lækreste frugt og grønt pryder kasserne på trævæggen samt forrest i disken. Der er tillige med placeret et stort grønt træ i midten af den lille café på Amagerbrogade, og indrettet med grønne marmor borde som man ikke kan andet end at blive glad af at sidde ved og nyde sit sunde måltid.
På turen til Australien handlede det om at komme på guided turer for at få en masse viden omkring superfood samt at finde ud af hvordan produkterne fungerer sammen og påvirker kroppen. Superfood har nemlig den funktion at det booster vores krop med ekstra energi og overskud i hverdagen.
Lækre Raw blends, superfood juice og shots hos Natur Tørst
De serverer de lækreste Raw blends, superfood juice og shots, hvor frugt og grønt altid er friskt presset. Selv om det tog tid at finde på de helt rigtige kombinationer, har de virkelig formået at få det til at fungere på et højt og inspirende niveau. Med et besøg hos Natur Tørst, er man er helt sikker på at få de vitaminer man har brug for – drengene kan endda give dig muligheden for at lave din egen kombination, hvis det var et ønske.
Jeg fik serveret deres natur plate, hvor der var den lækreste skål græsk yoghurt med frisk frugt og hjemmelavet supergranola til, samt chia grød med kokos og frisk frugt og ikke mindst den lækreste avocadomad som jeg til dato har smagt med hjemmelavet søde kartofler, hummus og æg.
De tilbyder også menuen både vegansk og glutenfri.
Jeg syntes helt klart at du skal lægge vejen forbi og få et udsøgt måltid – her vil du opleve sund mad der smager af noget. De varmeste anbefalinger herfra – det er ikke sidste gang jeg har været forbi.
Besøg Natur Tørst her:
Amagerbrogade 138 – www.facebook.com/naturtorst – @naturtorst